Samspil, management og viden

God dyrevelfærd:

• Udøves i et samspil mellem dyr, landmand og de fysiske rammer

• Management spiller en central rolle. Det vil sige landmandens prioriteringer og valg med hensyn til driften, både på det overordnede og underordnede plan. Management omfatter desuden landmandens handlinger i forbindelse med pasning, overvågning og håndtering

• Forudsætter, at landmanden har en grundlæggende viden, uddannelse og erfaring vedrørende dyrevelfærd

Når dyrevelfærden er i top, har dyrene god immunitet. Det indebærer, at deres sundhedsstatus og holdbarhed i besætningen også er god. Produktionsresultater og reproduktion påvirkes ligeledes i positiv retning, når dyrevelfærden er i orden.

Du får kort sagt en mere stabil, sund og modstandsdygtig besætning, når dyrevelfærden er god. Og god dyrevelfærd forudsætter viden og dyrevelfærdsmæssige valg og handlinger.

Kovision tilbyder

• Kurser og undervisning, der giver landmænd viden og kvalifikationer med hensyn til kvægs adfærd, velfærd og sundhed

• Sundhedsrådgivning om dyrevelfærd i kvægbesætninger i forbindelse med specifikke problemstillinger, eller i forbindelse med dyrevelfærdsvurderinger på besætningsplan.

Fokus på medarbejdere

Med stigende besætningsstørrelser og mange medarbejdere får det stigende betydning, at de fungerer og trives på arbejdspladsen. Det er desuden væsentligt, at de samarbejder som teams.

Forskning har vist, at medarbejdere, der kommer på kurser om dyrevelfærd, ikke blot bliver fagligt dygtige; de bliver også mere motiverede, hvilket resulterer i bedre dyrevelfærd og større arbejdsglæde. Medarbejderne føler sig prioriterede og betydningsfulde. Det bliver dermed også nemmere at fastholde gode medarbejdere.

I mine kurser og undervisning har jeg derfor fokus på teambuilding i medarbejdergrupper.

Kovision v. Inger Boysen | Kvægfagdyrlæge
Master i Vurdering af Dyrevelfærd i Primærproduktionen
Lyngholmsvej 3, 7280 Sdr. Felding | 2148 9665
inger@kovision.dk | www.kovision.dk | CVR 31767326